Kennel Absoluna's

Hjertelig velkommen ...

Selvfølgelig siger ens hjemmeside noget om ens personlige udtryk, MEN de tanker, der ligger bag samt ikke mindst den handling, der ligger bag ... kan jo godt være svær at gennemskue

OG netop derfor er jeg SÅ stolt af min nye side "Værd at anbefale", hvor tidligere hvalpe købere
har taget sig tid til at skrive deres oplevelser med en lille hund herfra vores opdræt - TUSIND MANGE TAK - WE LIKE

Også naturligvis en særlig tak til jer der har besøgt og skrevet i vores gæstebog Dejligt med dejlige hilsner, sådan er det bare


Hvis du vil se, hvordan vi griber det an, når vi har hvalpe, så besøg vores side "Sidste Nyt" , "Se kuld G" eller følg vores seneste kuld hvalpe dag for dag samt se hver hvalpenes navn og følg den enkelte hvalp uge for uge

"Køb af hvalp" er relevant, hvis du står og savner et nyt lille familiemedlem og ellers kan du lege "Børne-vende-sjov", glæde en anden hundetosset ved at "Send et postkort", læse lidt om "Stamtavle ? ? ?" og hvorfor man kan få god gavn af en sådan - mulighederne er mange ... så rigtig god læselyst

Jeg er til at fange på 249 11 294, hvis du har lyst at høre mere om, hvad der gør vores kennel helt særlig eller hvis du vil forbi til en lille visit

Vi kvitterer også gerne med en lille informationsbog, hvis du giver et ring i den periode, hvor vi har hvalpe til salg

Vi har ikke længere hvalpe til salg, men skriver op for seriøse henvendelser til vores næste kuld hvalpe mod sommeren 2012


En lillebitte familie-kennel ...

Kære besøgende,


Rigtig hjertelig velkommen til vores hjemmeside

Vores lille kennel går efterhånden mange år tilbage, skønt vi først lod os registrere mod starten af 2005.

Den kendetegner sig ved at have hverken jagt eller udstilling som første prioritet, men ligger sig i svinget af en hunde-hyggelig familiekennel, præsenteret i overvejende grad af vores 2 dejlige cockere Rosa og Bastian.

Vi glæder os over lejlighedsvis at have hvalpe og følger, som alle andre, et mål om at lave sunde og racetypiske hvalpe ud fra de bedste kriterier og overbevisninger.

Vores lille mærkesag er at lave velsocialiserede, godmodige og muntre hvalpe ... og dét er jo en hel lille opskrift i sig selv. 

Kennel Absoluna's er registreret i Dansk Kennel Klub (DKK) og er medlem af også Spanielklubben  

Uddannelser og kurser


Kort og formelt har jeg gennemgået:


DKK's hundeholderuddannelse

Dogwise Holistisk Hundeadfærdsspecialist, weekendseminar "Stress i hjernen" v/ Karen Frost

Din Hvalp, Weekendseminar "Hvalpe, socialisering, miljøtræning m. m." v/ Norske Gry Løberg

DKK's opdrætteruddannnelse
DKK's udvidede opdrætteruddannelse
DKK basiskursus
DKK Adfærds- og håndteringskursus

og ... ja, det skal man vel (hvis man skal anbefale det til evt. hvalpekøbere) ... jeg har også gennemgået

DKK's kursus "Vi skal have hund"

Har trænet hos Hund & Træning ved instruktør Karen Frost, en helt igennem fantastisk pige, som virkelig, virkelig har styr på klik, adfærd, stress ... U name it  Så står du med en hund og et tema, som du har svært ved at finde ind til kernen af, kan hun klart anbefales

Trænet har jeg naturligvis yderligere, forskellige steder gennem forskellige tider siden jeg helt tilbage i 8-års alderen luftede og lærte tricks til hele nabolagets hunde ... puddel, schæfer, tysk korthår, rød cocker, collie, dansk/svensk gårdhund, irsk setter samt et par enkelte hul-i-hækken skønheder ... inden jeg fik min egen første hund, en kleiner münsterländer 

Og hvem er så vi ?


Det du finder hér vil være en god blanding af dejlige oplevelser i hunde- og børnehøjde !

Vi har skønne og helt utrolig smukke Rosa, vores svenske Orange Roan tæve, som med en engels tålmodighed og en sjælden hengivenhed glæder os alle samt fortryller hvem end hun møder i vores hverdag ... Rosa er trænet og er Excellent præmieret flere gange - dermed avlsgodkendt efter alle kunstens regler 

Bastian blev et lille "must have", selvom jeg egentlig ikke havde planer om en hjemmeboende hanhund, men skæbnen ville det anderledes Han er kærlig og har et helt igennem utrolig sind, som den ultimative hyggegøj ... hvilket passer storartet ind med resten af familien  Bastian er også af rigtig fin afstamning og naturligvis smuk - "inside out". Han bliver trænet og er ekstrem lærevillig med også kun de bedste udtalelser og 1. præmier i ærmet. Bastian er præmieret Excellent og er også avlsgodkendt.

Af tobenede medlemmer består vores familie i al sin enkelthed af far Sune, mor Lene, lille Lukas bulder-basse samt prinsesserne Frederikke og Karoline ... alle ELSKER de dyr og har stor respekt for de firbenede familiemedlemmers behov !

De bløde familie-værdier gælder hér ...


Det opdræt du vil kunne finde hér hos os, vil i korte træk kunne defineres som et familie-hyggeligt opdræt af dejlige temperamenter og racetypiske hvalpe !

Vi har kun hvalpe én gang årligt, idet vi ønsker et absolut og rigtig stort overskud i vores hyggekalender førend vi planlægger hvalpe - alle skal ha', hvad alle bør få !

Til gengæld er vi stolte af at have fleregangskøbere, som velvilligt har ventet på os, for en hund nummer to - dét tager vi, som det største kompliment vi vil kunne opnå

At søge at opdrætte sunde og raske hvalpe med gode temperamenter, er naturligvis vores største ønske. Det er samtidig den første forudsætning for et godt og langt hundeliv i fuld overensstemmelse med nogle tilfredse og glade ejere.

Den anden og følgende faktor, der kommer til at præge hvalpen for resten af livet er SOCIALISERINGEN ... den for mig mest livsbekræftende og spændende del af opdrættet ...

I vores familie prioriterer vi vore hunde, som familiemedlemmer og de indgår på lige fod med os andre.

Når vi taler kennel ... prioriterer vi ikke jagt eller udstillingsegenskaber som sådan - vi prioriterer familieegenskaber og vægter derfor socialisering meget højt. Det tager tid, tid og atter tid samt masser af engagement, så altså derfor bliver vi aldrig en stor kennel

Vi har skam udstillet og fået vores hunde udstillet, men i sandhed må vi dog erkende at sofahygge, strand- og skovture ... eller som et mere aktivt alternativ ... lidt blæst i håret, løse gummistøvler og en god gang lydighedstræning er lidt mere vores stil 

... og det var så det !


Måske du selv kan genkalde lidt hygge-nusse-stunder med en dejlig hund fra din barndom, jeg ved, jeg kan fra min ...
 
... for os er det at holde hund nemlig en meget vigtig del af det at være barn. At lære om ansvar, om tillid, om ren råhygge og fortrolighed, det er vel nok een af vores motto'er ! 

Tja, og det vil være sådan cirka lidt om, hvad du kan finde hér på siden ... så kig ind til lidt hygge, når du har tid og lyst ...

Rigtig god læse- og hyggelyst hér hos os ... og hav det nu pænt !